Kostplan

At tabe sig i vægt er meget vanskeligere end aldrig at blive for tyk. Fedtceller forsvinder ikke igen, de kan kun blive tømt for fedt ved at spise rigtigt og motionere. Fedtcellen vil altid være der, og så snart du spiser mere end du forbrænder, bliver den overskydende energi oplagret i disse ventende fedtceller. Når fedtceller aldrig tømmes for fedt, giver de signaler til naboceller om at danne nye fedtceller.

At tabe sig er ikke kun et spørgsmål om kostplaner. Det er endnu mere et spørgsmål om motivation og vedholdenhed. Medicin kan være en hjælp, men den kan ikke give dig motivation eller varigt vægttab. At ændre sin motivation kan lade sig gøre gennem samtaleterapi. Akupunktur kan være en hjælp ligesom medicin.